Når følelserne ikke kan følge med

Dagens outfit er nok lidt anderledes. Normalt er jeg ikke iklædt helt sort, eller med blazer for den sags skyld. Men i dag var det i en særlig anledning. For første gang i mit meget snart 18’årige liv (på lørdag), var jeg til begravelse. Eller faktisk var det bisættelse for at være mere præcis. Det er utrolig sørgeligt, og det hele er sket under meget underlige omstændigheder. Men jeg ved slet ikke hvad jeg skal føle omkring det hele. Det er som om det ikke er gået op for mig hvad der er sket. Det er trods alt den første pårørende der er død, og på en mystisk måde som jeg ikke kan begribe. Det var utrolig hårdt at sidde i kirken, og se andre i så dyb sorg. Jeg har aldrig i mit liv oplevet min familie, eller andre i det hele taget, være så meget ude af den. Jeg kondolere virkelig.

Jeg lærte to ting idag.

1. Det er underligt at være den eneste der ikke græder. Jeg følte mig næsten helt ubehageligt.

2. Jeg skulle aldrig have spist det fjerde stykke kage!